Emilie Lundsgaard Jensen

Kontakt mig
hero
play

Mit studievalg

Jeg brugte en del tid i 2. og 3.G på at kigge på uddannelser inden på UG.dk. Jeg tog i uddannelsespraktik, var til åbne dage i Odense og København og havde flere møder med min studievejleder på gymnasiet. Jeg var faktisk ikke til åbent hus på CBS, men jeg tog kontakt til en BLC studerende gennem CBS’s hjemmeside, hvor jeg fik afklaret et par spørgsmål jeg havde ang. fordelingen mellem holdundervisning og forelæsninger, da jeg er glad for holdundervisning.

I sidste ende stod valget mellem IVK på SDU i Odense og BLC på CBS. Et par uger inden ansøgningsfristen valgte jeg så at tage ind på CBS ved Solbjerg og gå lidt rundt i bygningen, og det var her jeg kunne ”mærke” at BLC skulle være min første prioritet.

Jeg blev positivt overrasket over hvor åbne og imødekommende mine medstuderende var! Og vores intro-guides kunne ikke havde givet mig/os en mere social og tryg start på studielivet og skabelsen af nye fede venskaber på tværs af nationaliteter – Det var lige hvad jeg havde håbet på.

Min uddannelse

BLC er en af de ”blødere” uddannelser på CBS. De første par semestre er der en del samfundsfagligt indover fx i BAS og sprogundervisningen, hvor vi ofte diskuterede politik og historie. Det mest udfordrende for mig har været det matematiske i fag som mikroøkonomi og statistik, men det har ikke været uoverskueligt svært – jeg har bare aldrig været den skarpeste til ligninger og komplicerede regnestykker.

Jeg synes selve studiemiljøet på BLC er en vigtig del af min uddannelse: at læse med udenlandske studerende og bruge deres erfaringer og nationalitet i diskussioner i undervisninger og uden for klasselokalet. Desuden har min oplevelse været at folk på BLC er åbner og inkluderende, både fordi det er en international uddannelse, så det er vigtigt at være åben over for ”fremmede” kulturer, men også fordi vores intro-guides fra starten understregede hvor vigtigt det var at alle samtaler foregik på engelsk, så alle kunne være med. Jeg var desuden meget positiv overrasket over vores statistikfag med Christian Kampmann. Han var super kompetent, flink og meget dygtig til at formidle og gøre statistik til et af de mest spændende fag jeg har haft. First year project var også en fed oplevelse, da jeg havde en super dygtig og god studiegruppe, som jeg fortsat ses med og hvor jeg endte med at skrive bachelor med en af pigerne i gruppen.

Jeg må indrømme, at det var en stor skuffelse for mig ikke at komme på udveksling til Tyskland pga. corona. For mig giver BLC først rigtig mening når du får lov til at komme ud og bruge de interkulturelle redskaber og det sprog du har studeret i praksis. Det har lidt efterladt rum for tvivl ift. om jeg ønsker at fortsætte med at praktisere mit tyske og have det som en del af min profil ift. min karriere. Forhåbentligt kan jeg komme afsted på udveksling på min master.

Gode råd

1

For at passe ind på BLC skal du være åbensindet, social og nysgerrig på at møde folk, som kommer fra andre steder end du selv gør.

2

Tag på udveksling!

STUDERENDE PÅ BLC

Hør hvad studerende på BLC har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.

MELISSA VALENTINA AUGUSTINUS MIRI

Læs mere

EMA FANCOVICOVÁ

Læs mere

Julie Ulvik Hordnes

Læs mere