Mit studievalg
Jeg valgte CBS, da selv om jeg ikke var helt sikker på hvor jeg ville ende i min fremtidige karrier, så vidste jeg at det skulle være noget der relateret til business. CBS har nogle meget brede bachelorer, som gjorde det muligt at vælge mange forskellige veje når det kom til kandidaten.
Det sociale var også vigtigt for mig, og det havde bestemt en betydning at jeg vidste mine medstuderende ville være af nogenlunde samme alder som mig. Ydermere så havde jeg hørt fra bekendte at der var stort fokus på det sociale på CBS både på ens egen linje, men også på tværs af linjerne igennem sociale arrangementer og studieorganisationer. Covid-19 har gjort det sociale svært igennem mit første år, men jeg føler stadig jeg har lært mine medstuderende rigtig godt at kende, og at det sociale bestemt ikke har skuffet. Tror kun det kan blive bedre i år for både min årgang og den nye årgang som starter. Det faglige har også været under pres af Covid-19, men synes generelt at gå på universitet har levet op til de forventninger jeg havde.
Det kræver selvdisciplin at læse på CBS, men det har også givet en vis frihed i at man selv kan planlægge både under semesteret og i eksamensperioden. Jeg frygtede at niveauet ville stige meget fra gymnasiet af, og det er også et stort hop, men hvis man holder fokus igennem semesteret og gør brug af den hjælp der er sat til rådighed, så kan man skabe en masse gode resultater.