Mit bedste råd må være, at mærke efter i maven og vælge efter interesse. Det er dig, der skal gå på studiet i 3 til 5 år. Ikke dine forældre, bedsteforældre eller venner, der alle har rigtig mange meninger og holdninger på dine vegne.
Jeg prøvede så vidt som muligt, også at lægge vægt på, hvad der fremtidsmæssigt gav mening set i forhold til mine interesser. Hvor der var mange jobs, og hvad de jobs ledte til. Ikke som sådan fra et økonomisk perspektiv, men personligt er jobsikkerhed en utroligt stor motivationsfaktor for mig på mit studie. Hvis man kan finde en kombination af interesse og efterspørgsel, så tror jeg i længden, at man bliver rigtig godt tilfreds.
Hør hvad studerende på HA(it.) har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.