Clara Mille Kalø

Kontakt mig
hero
play

Mit studievalg

Jeg havde rigtig svært ved at fastlåse mig på en studieretning, da jeg skulle til at vælge. Men jeg blev fanget af HA(it), da jeg synes det var en linje der favnede bredt og også er utrolig relevant, i en verden hvor det teknologiske fylder mere og mere. Jeg har altid synes, at IT og teknologi er spændende, og interesserer mig også for de økonomiske fag, hvorfor jeg synes, at HA(it)’s kombination af netop de to områder var rigtig relevant for mig. Udover det, så var det også vigtig for mig, at studiet åbnede mange døre, da jeg var (og stadig er) langt fra sikker på, hvad jeg ville arbejde med i fremtiden.

Da jeg kiggede på universiteter, stødte jeg på fordomme om CBS omkring 12-tals elever og snobbet opførsel, som primært var baseret på, at adgangskaraktersnittet på de fleste studieretninger ligger højt. Men både HA(it) og det sociale på CBS har vist sig slet ikke at være påvirket af disse fordomme. Det synes jeg er en vigtig pointe at tage med: de høje snit fortæller ikke en historie om 12-tals elever der gør
alt perfekt, de fortæller blot, at det er et rigtig eftertragtet universitet, og det med god grund!

Jeg synes, at CBS virkede som et godt sted at studere, både fordi deres undervisning passede godt til mig – med gruppearbejde, mulighed for innovative tanker og også rig mulighed for at fordybe sig i sine opgaver individuelt. Og så var det også vigtig for mig, at det var et socialt universitet, som forstod at det sociale er en kæmpe faktor for at højne motivationen.

Min uddannelse

I HA(it) fylder datalogi fagene 1/3 del af studiet. For mange kan dette virke intimiderende og ukendt, men det er også det der gør studieretningen unik. Lærerne i faget er dygtige, og selvom jeg selv havde rigtig svært ved det i 1. semester, så klarede jeg mig godt i 2. semester – så det kan godt lade sig gøre at klare sig igennem! Det er et fagområde der kræver tålmodighed, da det er
udfordrende, men det er også helt vildt spændende.

Udover, at det faglige favner bredt (og dog stadig har en tydelig sammenhængen) så er der også et rigtig godt fælleskab på tværs af studiet. Jeg har nydt godt af at deltage i de få (grundet corona) sociale arrangementer der har været. Det sociale sammenhold viser sig også fagligt, da eleverne på de ældre årgange er rigtig hjælpsomme.

Gode råd

1

Du må ikke miste modet. Universitet kan virke overvældende, men med den rette hjælp, tålmodighed og interesse kan du komme rigtig langt

2

Deltag i introforløbet. Det sociale betyder mere end du forventer, og introforløbet giver netop muligheden for at møde dem, som du skal bruge de næste år med.

3

Lad vær med at have for travlt – studiejobbet skal du nok finde. Men start med at fokusér din energi på, at finde den studieteknik der passer lige til dig.

STUDERENDE PÅ HA(IT.)

Hør hvad studerende på HA(it.) har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.

Simon Nymann Andersen

Læs mere

Caroline Langholz

Læs mere