Lydia Frank

Kontakt mig
hero
play

Mit studievalg

Jeg valgte mit studie ud fra mine yndlingsfag i gymnasiet. Matematik har altid interesseret mig, og at det skulle være noget i den retning, var jeg hurtigt klar over. Efter at have haft erhvervsøkonomi som valgfag, overvejede jeg, om noget erhvervsorienteret også var en mulighed. Det fangede mig, at studiet kombinerer den matematiske teori med praktiske færdigheder og teorier inden for økonomi og business.

Min uddannelse

Studiet har på mange måder opfyldt mine forventninger og forhåbninger. Følgende ting er jeg især glad for:

– Fagene hænger super godt sammen, og man kan hurtig se, hvordan man kan anvende færdighederne i de forskellige fag. Som eksempel: På det første og andet semester har man faget ”Numerisk Analyse og Datalogi” (programmeringsfag) og ”Lineær Algebra og Matematisk Analyse”. Her passer det ofte således at man lærer matematisk teori, hvorefter man forsøger at omsætte denne til et computerprogram.

– Vi er ikke så mange på studiet, hvilket gør at der er godt sammenhold. Alle er glade for at hjælpe hinanden, og man har mulighed for at kende de fleste.

– Der er meget fokus på matematik. Det kan være svært for nogen, men i starten er der fokus på repetition fra gymnasiet, så alle har mulighed for at følge med og komme godt fra start.

– Studiet er meget praktisk og ikke så læsetungt. Min opfattelse er, at vi i forhold til mange andre studier ikke skal læse særlig meget. Der er mange øvelsestimer og man får på denne måde lært stoffet, ved at lave opgaver i stedet for at læse meget.

 

 

Gode råd

1

Vælg ud fra interesse, så bliver studiet mere sjovt end hård.

2

Sørg for at lægge energi i det sociale især i starten. Det bliver meget sjovere og et godt socialt netværk på studiet er en kæmpe hjælp.

3

Spørg om hjælp, hvis det bliver svært, der er altid nogen der vil hjælpe.

STUDERENDE PÅ HA(MAT.)

Hør hvad studerende på HA(mat.) har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.

RASMUS KONGSTAD THOMSEN

Læs mere

MIKKEL SØGAARD

Læs mere