Prioriter det sociale liv. Deltag i introforløbet og få talt med en masse, det giver pote senere hen. Derudover er det vigtigt at sørge for, i starten af studiet, at få skabt en god studiegruppe med fælles forvenintninger og ambitionsniveau. En god studiegruppe er altafgørende for at klare sig godt og komme gennem de hårde eksamensperioder.
Få skabt en balance i din hverdag. Tal med medstuderende, ældre elever (kontakt gerne mig) for at høre hvordan andre balancerer læsning, undervisning og det sociale liv. Det kan ikke understreges hvor vigtigt det er at få skabt en balance, så man ikke bruger tid unødigt
Personligt ærgrer det mig at jeg ikke havde mere styr på min matematik da jeg startede, det var en hæmsko i rigtig mange fag. Brug nogle dage/en uge før studiestart og få tjekket de basale ting ud, så man ikke er håbløst bagefter ved studiestart. Alternativt, så sørg for i starten af studiet at bruge god tid på at få styr på det matematiske. Dette kan ske i lektiecaféen, til de udbudte matematik brush-up kurser eller med studiekammerater.
Hør hvad studerende på HA har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.